Hoteller, Færøerne

Nordatlant Rejser

 

Hoteller på Færøerne

 

Hotel Føroyar, Tórshavn

Hotel Føroyar er Færøernes største hotel beliggende i udkanten af Tórshavn, bygget ind i den omkringliggende natur med en fantastisk udsigt over byen og øen Nólsoy.

 

Hotellet har i alt 106 værelser fordelt på 98 dobbeltværelser, 2 familieværelser, 2 handicapværelser, 2 businessværelser samt 2 suiter. Alle værelser har privat badekar/toilet, telefon, radio, TV, hårtørrer samt minibar. På hotellet findes restaurant med internationalt køkken og bar.

Hotel Føroyar

 

Hotel Hafnia, Tórshavn

Hotel Hafnia ligger placeret lige midt i hjertet af Tórhavn med atmosfæren fra verdens mindste hovedstad lige uden for døren.

 

Hotellet har 57 værelser fordelt på 18 dobbeltværelser, 38 enkeltværelser og 1 suite. Alle værelserne har privat bad/toilet, telefon, radio, TV, hårtørrer samt minibar.

 

Endvidere råder hotellet over international restaurant, café, bar, konferencefaciliteter, internet og sauna.

 

Hotel Hafnia
Hotel Streym

 

Hotel Streym, Tórshavn

Hotel Streym er et nyt og moderne hotel i økonomiklasse beliggende i Tórshavn med kun 5 minutters gang til centrum.

 

Hotellet råder over i alt 26 værelser fordelt på 20 dobbeltværelser og 6 enkeltværelser hvoraf de fleste har en god udsigt over fjorden og Nólsoy. Alle værelserne har privat bad/toilet, telefon og TV.

 

På hotellet er der morgenmadsrestaurant og internet.

 

Hotel Tórshavn, Tórshavn

Hotel Tórshavn, der netop har gennemgået en omfattende renovering, har en fantastisk og central beliggenhed ved lystbådehavnen.

 

Hotellet råder over 43 værelser i skandinavisk stil fordelt på 24 dobbeltværelser, 14 enkeltværelser, 2 familieværelser, 2 business værelser og 1 suite, der alle har privat bad/toilet, telefon og TV.

 

På hotellet tilbydes brasserie, bar, velegnede konferencefaciliteter samt internet.

Hotel Tórshavn
Hotel Havn

 

Hotel Havn, Tórshavn

Hotel Havn er et nyt og moderne hotel midt i hjertet af Torshavn.

 

Hotellet råder over 19 lyse og enkle værelser, der alle har eget bad og gratis internet. De fleste af værelserne har egen balkon med skøn havudsigt. Der tilbydes endvidere gratis parkering.

 

Der tilbydes morgenmad i hotellets egen restaurant og grundet den centrale beliggenhed vil det være nemt at lade sig friste af de mange frokost- og middagstilbud i byens cafeer og restauranter..

 

Guesthouse Gaargardur, Gjógv

I Gjógv har man muligheden for at overnatte under græstaget på det unikke 2 stjernede Guesthouse Gjáargarður i den idylliske bygd Gjógv på Østerø (Eystoroy).

 

Gjáargarður har 25 dobbeltværelser og 10 nye luksuriøse værelser med eget bad/toilet samt 10 alkover. Herudover råder Gjáargarður over hyggelig restaurant og velegnede konferencefaciliteter.

 

Gjáargarður er det første hotel på Færøerne, der er mærket med den Grønne Nøgle.

Guesthouse Gaargardur
Hotel Vágar

 

Hotel Vágar, Lufthavnen

Hotel Vágar er bekvemt beliggende ved lufthavnen uden at man skal gøre sig de største bekymringer om flystøj, da antallet af ind- og udgående fly er begrænset.

 

Det er et lyst og moderne hotel, der råder over 22 dobbeltværelser, 2 familieværelser og 1 dobbelt værelse med egen terrasse. Alle værelserne har bad/toilet, telefon, radio og tv.

 

På hotellet er der endvidere restaurant, gode konference faciliteter, adventure golf og internet.

 

Hotel Klaksvik, Bordoy

Hotel Klaksvik, beliggende på øen Bordoy i øst, har en fantastisk udsigt over byen og havnen.

 

Hotellets 28 værelser har for nyligt gennemgået en renovering og fremstår som lyse og venlige. 25 af værelserne har eget bad/toilet, kabel tv samt gratis trådløst internet.

 

Desuden findes der på hotellet restaurant og konferencefaciliter.

 

Hotellet har ikke spiritusbevilling.

Hotel Klaksvik
Hotel Runavik

 

Hotel Runavik, Eysturoy

Hotel Runavik er et moderne og handicap venligt hotel, der ligger i Runavik på øen Eysturoy tæt på havnen og butikker.

 

Hotellets 12 dobbelt- og 6 enkeltværelser er lyse og veludstyrede med private faciliteter. Endvidere findes der et familieværelse, 1 suite samt et special udstyret handicap værelse og elevator.

 

Hotellet har restaurant og konferencefaciliteter og tilbyder gratis WI-FI. Hotellet har ikke alkoholbevilling.

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94