Kør-selv, 8 dage

Nordatlant Rejser

 

Kør-selv, 8 dage 2017, hotel eller guesthouse

Dag 1. Vágar

Efter kun 2 timers fly med Atlantic Airways fra København eller Billund, ankommer I til Færøerne med afhentning af bil i lufthavnen. Vi foreslår udflugter til bygden Sørvági, Bøur og Gásadalur. Fra de to sidstnævnte er der en fantastisk udsigt over Tindholmur og Mykines. Overnatning på Guesthouse Hugo eller Hotel Vágar.

 

Dag 2. Fugleparadiset Mykines

I dag anbefaler vi et besøg på Mykines, der er et fugleparadis helt uden sidestykke - husk kikkert! I tager båden fra kajen i Sørvági kl. 10.20 og er retur omkring kl. 18. Overnatning som dag 1.

Lunde på Mykines

Dag 3. Eysturoy

Efter morgenmaden går turen nu fra Vágar via Streymoy til Eysturoy, hvor Gjáargarður i Gjógv skal danne rammen for Jeres ophold de næste par dage. På turen til Gjógv passeres Færøernes første undersøiske tunnel, der på sit dybeste er 105 meter under havets overflade. Tag en afstikker til Vestmanna og nyd en tur under de stejle fugleklipper. Fortsæt forbi Kvívík med vikinge bosættelserne og over "Atlanterhavsbroen" til Eysturoy. Videre til Eiði og nyd den spetakulære udsigt over stenformationerne "kæmpen og kællingen" ud for nordspidsen af Eysturoy. Overnatning på Guesthouse Gjáargarður.

Kæmpen og kællingen
Tjørnuvik

 

Dag 4. Tjørnuvik

Efter morgenmaden anbefaler vi en tur til den idylliske bygd Tjørnuvík, hvor man kan få afkølet tæerne ved en vandretur på den dejlige sandstrand. I Tjørnuvík er der mulighed for at se spor fra vikingetiden og på vej tilbage til Gjógv er Saksun med sin kirke og museet Dúvugarður absolut et besøg værd. Mellem Eiði og Gjógv går man under Færøernes højeste fjeld Slættaratindur med sine 882 meter. Overnatning på Guesthouse Gjáargarður.

 

Dag 5. Klaksvik

I dag går turen til Klaksvík via bygden Oyndarfjørður med de særegne "Rolling Stones" (Rinkusteinar). Det siges at en gammel troldkvinde forbandede to sørøverskibe, så de blev til sten og for evig tid skal stå ved strandkanten og rokke hvilkeløst frem og tilbage. Besøg kirken med den fornemme altertavle af den danske maler Eckersberg. Turen fortsætter gennem Færøernes anden og nyeste undersøiske tunnel til Klaksvík. Bemærk udsmykningen i bunden af tunnellen; glaskunst af kunstneren Trondur Patursson. Overnatning på Guesthouse Hja Elisabeth eller Hotel Klaksvík.

Klaksvik

Dag 6. Nordøerne og Tórshavn

Turen går nordpå til Færøernes nordligste bygd Viðareiði, hvor der er mulighed for at bestige Europa's næsthøjeste forbjerg "Enniberg" og nyde den enestående udsigt.

Besøg Elisabeth (Hjá Elisabeth) og hendes hyggelige gæstehus i Viðareiði for en kop kaffe eller lidt frokost. Der køres til Viðareiði via dæmningen til Kunoy, hvor vi foreslår en vandretur i den idylliske plantage. Retur til Tórshavn anbefaler vi, at I gør holdt ved vikingebosættelserne i Leirvík. Overnatning Guesthouse Bladupi eller Hotel Streym.

 

Dag 7. Nólsoy

Vi foreslår en heldagstur til øen Nólsoy med afgang lige ved siden af hotellet - 15-20 minutters sejllads. Oplev øen med en lokal guide og tag til den sydlige del af øen, hvor fyrtårnet, der er bygget af smukt tilhuggede sten, ligger. På øen findes endvidere verdens største koloni af stormsvaler og en god ide vil være at besøge ornitologen Jens Kjeld Jensen og se hans udstilling af udstoppede fugle og dyr. En anden attraktion er båden Diana Victoria i kælderen under informationskontoret - det var med denne båd Ove Joensen ene mand roede de 900 sømil fra Nólsoy til Langelinie i København. Tilbage til Tórshavn og overnatning på som dag 6.

Fyrtårnet i Nolsoy

Dag 8. Hjemrejse

Bilen afleveres i lufthavnen og turen går atter tilbage til Danmark med Atlantic Airlines - og forhåbentlig en masse gode minder i bagagen.

 

Pris pr. person hvis guesthouse 5.985 kr

Pris pr. person hvis hotel 6.125 kr.

Enkeltværelsestillæg guesthouse 1.000 kr.

Enkeltværelsestillæg hotel 1.770 kr.

 

 

Prisen baseret på 2 pers. i bil og indkluderer:

7 overnatninger på guesthouse eller hotel

7 x morgenmad

8 dages billeje (f.eks Toyota Aygo). ansvarsforsikring bil

Vejkort og Politikens "Turen går til Færøerne"

 

Ikke inkluderet

Fly København eller Billund t/r (klik for flyinfo)

Benzin

Kaskoforsikring

Større bil

Måltider udover morgenmad

Udflugter - klik her for forslag

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94