Udflugter Østgrønland

Nordatlant Rejser

 

Udflugter Østgrønland 2016

Kulusuk
Kulusuk
Apusiajik Gletsjeren
Kulusuk
Kulusuk by night
Helheim Gletsjeren
Johan Petersen Fjord
Arktisk flora
Pakis i fjorden
Ikateq

Private bådture, Kulusuk

Om sommeren er havet omkring Kulusuk smykket af isbjerge i alle former og størrelser. Tag på privat bådur mellem isbjergene til den bjergrige ø Apusiaajik, hvor en gletsjer flyder ud i havet. Tilbydes fra maj til september. Prisen er afhængig af varighed - spørg for tilbud. Gennemførelse af alle turene er afhængig af vejr- og isforhold.

Byvandring i Kulusuk

Ca. 15-20 minutters gang fra Hotel Kulusuk finder man en af Grønlands mest populære bygder, der - på trods af at ligge tæt ved lufthavnen - beboes af fiskere og jægere. Her finder man en lille havn, en forretning, en kirke samt et sælskinsgarveri - et glimt af det traditionelle Østgrønland. Varighed 2 timer, 195 kr. Tilbydes fra juni til september.

Til Apusiajik Gletsjeren med båd, Kulusuk

Vi krydser den lokale fjord og sejler tæt forbi den fascinerende variation af isbjerge. Vi går så tæt på Apusiaajik Gletsjeren ('Lille' gletsjer) i den åbne 10-personers båd, som sikkerheden tillader det. På denne tur anbefaler vi, at man tager varmt tøj på i flere lag. Varighed ca. 1½ time, 485 kr. Tilbydes fra maj til september, hvis isforholdene tillader det.

I Kulusuks fjelde med bus

Vi kører med bus ad en 8 km. lang vej til den tidligere US militær radar station. Herfra kan man nyde udsigten til de majestætiske kystfjelde og havet med dets isbjerge i baggrunden. En enestående mulighed for at lade sig betage af dette forbløffende landskab. Varighed ca. 1½ time, 375 kr. Tilbydes fra maj til september afhængig af sneforholdene.

Aftencruise med båd, Kulusuk

Giv Jer selv en chance for at opleve det helt fantastiske arktiske aftenlys på havet og den unikke Grønlandske pakis og isbjergene. Undervejs vil der blive budt på et glas boblende vin som afslutning på en uforglemmelig arktisk oplevelse. Varighed ca. 1½ time, 455 kr. Tilbydes fra juni til september afhængig af isforholdene.

Med helikopter til Helheim Gletsjeren, Tasiilaq

Denne tur til en af Grønlands største gletsjere er et absolut "Must"! Der flyves med helikopter til den 200 km. lange og 6 km. brede Helheim Gletsjer - en af de mest aktive gletsjere i verden, der bevæger sig 30 m. dagligt. Varighed i luften 65 min. & 20 min. groundstop, 4.495. kr. p.p. Min. 4 pax - Max. 5 pax.

Med helikopter til gletsjeren i Johan Petersen Fjord

Vi flyver fra Tasiilaq lufthavn mod Johan Petersens Fjord henover nogle af Østgrønlands majestætiske bjerge og ind i den langstrakte Sermilik Fjord med dens isbjerge og flydende pakis. Vi gør stop nær den storslående gletsjer og dens enorme isvæg. Varighed i luften ca. 40 min. & 15 min. stop, 2.995. kr. Min. 4 pax - max. 5 pax.

Med helikopter til Mittivakkat, Tasiilaq

Vi flyver over Ammagssalik øen med fantastisk udsigt til bjerge, gletsjer og fjorde. Vi lander i over 1000 m. højde på Mittivakkat gletsjeren, en gammel del af indlandsisen med fantastisk udsigt til Sermilik Fjord under os og til hovedlandet. Den rene arktiske luft øger sigtbarheden og gør en udsigt på 200 km. mulig. 20 min. flyvning & 20 min. på land, 1.595. kr. Min. 4 pax - max. 5 pax.

Naturvandring i Tasiilaq

På denne tur forlader vi Ammagssalik "by" for at nyde en nærliggende dal med arktisk sommer flora og de skønne landskaber. Vi går ad en natursti i et let terræn og roligt tempo. Undervejs er der tid til at studere de små - og alligevel - smukke blomster og indsnuse de specielle farver og følelsen af storhed. Varighed 1 - 2 timer, 175 kr. Tilbydes fra maj - september.

Aften Cruise, Tasiilaq

Nyd det enestående arktiske aftenlys til vands mens vi sejler mellem pakis og flydende isbjerge. Undervejs bliver der budt på et glas boblende vin, der er med i prisen. Varighed 1½ time, 455 kr. Tilbydes fra juni til september. Bemærk: Gennemførelse af turen er afhængig af vejr- og isforhold.

Cruise mellem isbjerge, Tasiilaq

Et fantastisk cruise i pakisen, der kan være op til 10 m. tyk med de fastkilede enorme isbjerge. Kæmpemæssige stykker indlandsis med blå og grønne smeltevands striber på kryds og tværs i den tusindårige is, gør denne tur til et absolut "must"! Varighed 2 timer fra juni - september, 475 kr. Gennemførelse afhængig af vejr- og isforhold.

Til den forladte by Ikateq med båd, Tasiilaq

Vi sejler mod syd til mudingen af Sermilik Fjord til den forladte bygd Ikateq med rester af simple sten- og tørve hytter, små træhuse, der i dag bruges af jægere og en lille charmerende kirke. Om sommeren kommer man hertil med båd; om vinteren kun med sin hundeslæde! Undervejs er der gode chancer for at se hvaler. Varighed 5 timer, juni - sept., 695 kr. inkl. mad. Gennemførelse afhængig af vejr- og isforhold.

Praktisk og generel information

Grønland er en arktisk og speciel destination, hvor stort set alle aktiviteters gennemførelse er afhængige af vejrforholdene. Læs venligst omkring betingelser for gennemførsel af udflugter i Grønland. Klik her for betingelser.

 

Udflugter

Alle vores udflugter ledes af kompetente og lokale udbydere, der til hver en tid overholder de gældende krav omkring sikkerhed og så videre. Vi anbefaler, at ture på den givne destination bookes gennem Nordatlant Rejser, hotel eller direkte hos en anerkendt udbyder. I højsæsonerne er det altid en god ide, at booke sine ture på forhånd for at sikre sig, at der er plads. Endnu en gang vil vi understrege, at gennemførelse af en given tur er afhængig af vejr- og isforhold!

 

Østgrønland

Som gæst i Østgrønland, skal man have for øje, at det er en rimelig ny destination - der blev først "åbnet op" hertil i 30´erne og dette giver en helt enestående mulighed for at opleve en del af Grønland, der endnu ikke er så præget af moderne tiltag. Livet leves i andet tempo og med stor respekt for naturen og dens luner. Grønlænderne er et gæstfrit folk, der til tider har et andet syn på service end man oplever det andre steder i verden. Nyd alle de skønne oplevelser Grønland kan berige en med og accepter - som en ekstra gevinst - at verden er en smule anderledes her.

 

Årstiderne

Foråret er måske knapt så koldt som de fleste tror. På en solskinsdag kan temperaturen komme over frysepunktet og stadig koldt nok til at sneen ikke smelter. Alt er således dækket af sne, der begynder at smelte omkring maj - juni.

 

Sommeren er som regel overraskende varm. Al sneen er smeltet og det smukke landskab dukker frem fra sit sneskjul. I disse måneder bliver det aldrig helt mørkt på grund af midnatssolen. Der er meget lidt nedbør i sommermånederne.

 

Efteråret begynder omkring september med temperaturer der falder til under frysepunktet og sneen vender atter tilbage.

 

Vintren er kold og mørk og alt er dækket af sne. På de mørke, klare vinternætter vil man opleve de dansende, spøgelsesagtige - og ikke mindst - de fascinerende nordlys.

 

Transport

Der er meget få veje i Østgrønland og den overordnede transport form er derfor båd, helikopter, fly eller hundeslæde. Klik venligst her for betingelser omkring transport forhold.

 

Booking

Vi står naturligvis altid til rådighed

i forbindelse med booking af diverse ydelser - og skulle man have behov for yderligere information eller vejledning bedes man rette henvendelse til os enten telefonisk eller pr. mail.

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94