Udflugter Kangerlussuaq

Nordatlant Rejser

 

Udflugter, Kangerlussuaq, sommer & vinter 2017

Kangerlussuaq Sightseeing

Lufthavnen er tidligere Amerikansk luftbase og i dag Grønlands vigtigste internationale lufthavn. Vi hører om stedets spændende historie fra 2. verdenskrig og den kolde krig til i dag, under turen til havnen, Kelly Ville (en lille forskerby), rundt på det gamle baseområde. Vi besøger bygdens hundegård, hvor vi kommer tæt på den grønlandske slædehund. Turen giver mulighed for at danne sig et overblik over bygden og omegnen. Sommer / vinter, ca. 2 timer, 375 kr.

Moskusokser

 

Tundratur

Kangerlussuaq er unik på mange punkter, og når det gælder dyreliv er der ingen andre steder i Grønland, der kan være med. I særdeleshed har de imponerende moskusokser en helt unik historie i området. Vi kører i bus gennem det smukke tundralandskab, hvor moskusokser og rensdyr lever vildt og kan færdes frit over alt. Om vi får mulighed for, at komme tæt på dyret eller om vi må nøjes med at betragte det på afstand, er umuligt at forudsige. Guiden medbringer altid kikkerter, så chancerne for at se de vilde dyr er stor. Sommer / vinter, ca. 1½ time, 275 kr.

Iceberg Cruise

 

Tur til Indlandsisen

Vi kører i 4-hjulstrækker gennem et smukt og varieret område med gode muligheder for at se moskusokser og rensdyr, gennem arktiske ørkner og gletsjerdale med morænelandskaber direkte til kanten af den grønlandske indlandsis, hvor vi nyder de enestående omgivelser før vi returnerer til Kangerlussuaq. Sommer / vinter, ca. 5 timer, 610 kr.

Indlandsisen

 

Heldagstur på Indlandsisen

På denne oplevelsesrige tur, følger vi samme program som "Tur til Indlandsisen", med ca. 4 timer til at udforske selve indlandsisen. Kun få mennesker kommer mere end 200 meter ind på indlandsisen, hvor et fantastisk og uendeligt islandskab omgiver en på denne længere tur. Vi skal vandre blandt høje og dale, omkranset af krystalblå åer, floder, vandfald og søer – alt sammen dannet af smeltevand. Med steigeisen, vandrestave og en rutineret guide, kan alle være med, da det ikke stiller større krav end at gå i et kuperet terræn derhjemme. Sommer, ca. 8 timer,

inkl. madpakke, 995 kr.

Camp Ice Cap

 

Camp Ice Cap

Gå i polarforskernes fodspor og oplev 2 dage på indlandsisen med en erfaren lokal guide. Efter en forholdsvis let vandring til Camp Ice Cap og når lejren er klar, nydes en kop kaffe og den totale stilhed i en ubeskrivelig verden af is. Der overnattes i telte og varme soveposer - under midnatssol eller nordlys. Næste dag byder på eventyr og spændende oplevelser på isen inden turen går tilbage til Kangerlussuaq. Forsvarligt udstyr stilles til rådighed. Marts-april & okt, 2 dage m. helpension, 2.450 kr. Juni-september, 2 dage m. helpension, 2.350 kr.

 

Nordlys

På aftener med skyfri himmel kører vi væk fra lufthavnens kunstige lys for at opleve det fantastiske nordlys. Efter et farverigt sceneri, serveres "Grønlandsk Kaffe" og der fortælles om grønlandske myter om nordlyset i Kangerlussuaq. Okt.-april, ca. 2 timer, 385 kr.

Sightseeing med fly

Vi flyver ind over indlandsisen og om Navigators Rock, hvor den kæmpemæssige is presser sig rundt om fjeldet. Videre over Ørkendalen mod Granat fjeldet, med fine muligheder for at se moskusokser. Flyvning i moderne og komfortable 2-motors fly; plads til 5 passagerer, alle med god vinduesplads. Sommer, ca. 25 min. (luftbåren), 1.295 kr.

Air Zafari

 

Hundeslæde tur

Lej en hundeslæde med "privat chauffør" og få en oplevelse for livet. Prisen inkluderer leje af varmt skindtøj og støvler. Jan-april, ca. 2 timer, 1.195 kr. Jan-april, ca. 4 timer, 1.925 kr.

 

Isfiskeri

Vi kører til havnen og ud på den frosne fjord, hvor vi borer huller i isen og finder ud af om heldet er med os - som regel er der masser af fisk. Jan-april, ca. 3 timer, 425 kr.

VIGTIGT

Grønland er en speciel destination, hvor de fleste aktiviteter er afhængige af vejrforholdene. Læs venligst omkring betingelser for gennemførsel af udflugter i Grønland. Læs om transportbet. her.

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94