Island Rundt, grupper

Nordatlant Rejser

 

Island Rundt - for grupper

Strokkur

Klassikeren

9 dage / 8 nætter

 

Denne pakke inkluderer de absolutte highlights i Island og er en rejse, der vil sætte sig spor for altid.

 

På turen rundt om Island ad Ringvej 1, vil der være 8 overnatninger på navngivne hoteller i delt dobbeltværelse, alle med private faciliteter. Transport på hele turen foregår i privat bus med skandinavisk talende guide. Morgenmaden er buffet og aftenmenuerne er fastsatte - vi bestræber os naturligvis på god variation. Frokost kan tilkøbes.

 

Vi kører vest om øen, besøger Myvatn-området i nord, den skønne by Egilsstadir i øst, kører tæt på Vatnajökull gletsjeren, tager på cruise mellem isbjergene i Jokulsarlon, besøger det smukke Landmannalaugar, Den Gyldne Cirkel og så skal Vestmannaøerne udforskes. På denne heldagstur, vil der både være sightseeing på Heimey og bådtur mellem øerne.

 

Prisen inkluderer

  • Privat bus og skandinavisk talende guide
  • Transfer fra/til lufthavn
  • 8 nætter på hotel m. private faciliteter
  • 8 x morgenbuffet
  • 7 x middag (fastsat menu) m. kaffe/the
  • Udflugt til Geysir og Gullfoss
  • Nævnte entreer
  • Gletsjer lagune tur m. båd, Jokulsarlon
  • Vestmannaøerne, sight-seeing og bådtur
  • Guidet city-sightseeing, Reykjavik

 

Samlet enkeltværelsestillæg: 4.000 kr. p.p.

Landmannalaugar

Island Rundt, grupper

Fra medio september, 2015 til primo april, 2016. 16.990 kr. pr. person

 

Dag 1

Ankomst til Keflavik Lufthavn og transfer i privat bus med guide

2 retters middag med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Hotel Örk eller tilsvarende

 

Dag 2

Ad Kjölur ruten med til Geysir, Gullfoss og Hveravellir

Besøg på tørvehusmuseet Glaumbær

2 retters middag med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Hotel Akureyri eller tilsvarende

 

Dag 3

Sightseeing Myvatn og omegn; over højlandet til Egilsstadir

2 retters middag med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Hotel Edda Neskaupstadur eller tilsvarende

 

Dag 4

Langs østfjordene med besøg på Petra´s stensamling

Stop i den hyggelige fiskerby Djupivogur

2 retters middag med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Farmhouse Hotel Hali eller tilsvarende

 

Dag 5

Vatnajökull gletsjeren (Super jeep tur, som tilkøb)

Sejltur på gletsjersøen, Jokulsarlon

Besøg i Skaftafell National Park og Svartifoss vandfaldet

2 retters middag med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Hotel Dyrholaey eller tilsvarende

 

Dag 6

Vandfaldene Skogafoss & Seljalandsfoss

Besøg på museet "Eyjafjallajökull Erupts"

Færge til Vestmannaøerne og sightseeing i Heimey

Eftermiddagscruise mellem øerne og tilbage til hovedøen

2 retters middag (eller buffet) med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Hotel Hvolvsvollur eller tilsvarende

 

Dag 7

Besøg på det nye Lava Museum

Transfer til Hveragerdi

Dagen til fri disposition

2 retters middag (eller buffet) med kaffe & the på hotellet

Overnatning på Hotel Örk eller tilsvarende

 

Dag 8

Transfer til Reykjavik

Guidet City-sightseeing i Reykjavik

Eftermiddag og aften på egen hånd (middag på hotellet kan tilkøbes)

Overnatning på Hotel Frón eller tilsvarende

 

Dag 9

Tidlig transfer fra hotel til Keflavik for afrejse til Danmark

Evt. besøg til Blue Lagoon (tilkøb - skal forudbestilles)

Island rundt - i detaljen

Dag 1 - Ankomst til Island

Ankomst til Keflavik Lufthavn med direkte fly (ca. 3 timer) fra København, hvor vores skandinavisk talende guide vil tage imod og følge med på hele turen rundt om Island. Vi kører til Hotel Grimsborgir i nærheden af Selfoss syd-øst for Reykjavik og undervejs vil guiden give introduktion til Island. Om aftenen serveres der middag med kaffe og the på hotellet. Overnatning på Hotel Örk eller tilsvarende.

 

Dag 2 - Geysir, Gulfoss, Kjölur og Akureyri

Morgenbuffet på hotellet, hvorefter vi på turen gennem højlandet mod nord besøger Geysir, der ligger i et stort geotermisk aktivt område. Selve gejserbassinet er 15 m. i diameter og 2 m. dybt. Mens den nærliggende mindre gejser, Strokkur, springer ca. hvert 8. minut døgnet rundt, har Geysir haft faldende aktivitet siden det store jordskælv i 1896. Gennem det meste af 1900-tallet, anvendte man voksende mængder sæbe for at få vandsøjlen til at stige til vejrs. Efter jordskælvet i 2000, har Geysir dog fået nyt liv – aktiviteterne er uregelmæssige og søjlen af varmt vand når op til en højde af 10 m. Vi fortsætter til Gullfoss, Islands mest kendte vandfald med et to-trins fald på i alt 32 m. hvoraf det øvre er på 12 m. og det nedre på 20 m. Nedenfor løber floden Hvítá i en 3 km. lang og op til 70 m. dyb canyon, der er dannet ved de sidste 10.000 års erosion. Vi går så tæt på kanten det er forsvarligt, mærker de kølige vanddampe i ansigtet og beruses af den voldsomme buldren. På Kjölur ruten kommer vi til Hveravellir, der ligger mellem gletsjerne Langjökull og Hofsjökull. Stedet er en ren oase med sine mange varme, mangefarvede kilder og gejsere; et helt fantastisk område med den smukkeste natur. Inden vi ankommer til Akureyri sent på eftermiddagen aflægger vi besøg på tørvehusmuseet Glaumbær med de typiske nordislandske tørvegårde, samt en af de få bevarede tørvekirker i Island i Vídimýrar. Vi overnatter på Hotel Akureyri eller tilsvarende, hvor der også vil blive nydt forudbestilt middag.

 

Dag 3 - Mývatn og Neskaupstadir

Efter morgenmaden fortsætter vi mod østkysten via det helt fantastiske område omkring Mývatnsøen - en af Europas mest fuglerige søer. Den har sit navn fra millionvis af harmløse dansemyg, der er grundlaget for søens mange fisk og fugle. De underjordiske varme kilder og den lave dybde på 2-5 meter giver en rig produktion af plankton, der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle og i øvrigt er et af verdens bedste yngleområder for ænder som f.eks strømand, islandsk hvinand og islom. Naturreservatet Mývatn regnes på verdensplan blandt et naturens virkelige vidundere. Vi gør et stop i Godafoss, ved pseudokraterne Skútustadir, Namafjall og Krafla, ved de 2000 år gamle lavaformationer i Dimmuborgir, hvor også de 13 "Yulelads" bor og bader om vinteren, og ved de svovlstinkende mudderpøle ved Námaskard. Turen fortsætter ind over højlandet til Egilsstadir ved Islands østkyst med ankomst til den lille hyggelige havneby Neskaupstadur. Her nyder vi en dejlig middag og overnatter på Hotel Edda Neskaupstadur eller tilsvarende.

 

Dag 4 - Østkysten og Vatnajökullgletsjeren

Efter morgenmad på hotellet kører vi langs Islands fascinerende østkyst og besøger Petras fantastiske stensamling i Stödvarfjordur. Turen fortsætter til fiskerbyen Djupivogur, hvor vi gør holdt. Denne lille skønne perle kan dateres tilbage til 1589 og er i øvrigt den by i Island, der gennemsnitligt har de højeste målte temperaturer. Vi fortsætter langs kysten mod Vatnajökullgletsjeren og ankommer om eftermiddagen til Guesthouse Hali eller tilsvarende, hvor vi spiser middag og overnatter.

 

Dag 5 - Vatnajökull, Jokulsarlon (gletsjerlagune tur m. båd) og Skaftafell Nationalpark

Morgenmad og derefter kører vi langs med kanten af Europas største gletsjer, Vatnajökull. For interesserede vil det være muligt, at tilkøbe en superjeep tur på gletsjeren (min. 2 personer) - en helt fantastisk oplevelse! Vi kører til Jokulsarlonsøen, og sejler ud i isbjergslagunen i amfibiebåde - en meget populær tur på ca. 30 - 45 min. Efter denne smukke oplevelse fortsætter vi til Skaftafell Nationalpark, der byder på nogle af landets mest dyrebare naturperler. Vi tager en let vandretur til Svartifossvandfaldet, der indrammes af mørke lava søjler, hvilket har givet vandfaldet dets navn: "Det Sorte Vandfald" og fortsætter videre mod sydkysten til Hotel Dyrholaey eller tilsvarende, hvor vi nyder vores middag og overnatter.

 

Dag 6 - Vandfald og Vestmannaøerne

Morgenbuffet på hotellet, som vi derefter forlader og kører mod Landeyjahöfn for at tage færgen til Vestmannaøerne (ca. 35 min.). På vej til havnen besøger vi museet "Eyjafjallajökull Erupts", der på en spændende måde fortæller om det verdensberømte vulkanudbrud i 2010, som lagde skygger over det meste af Europa. Vi gør holdt ved vandfaldene Skogafoss og Seljalandsfoss og fortsætter til færgen, der skal fragte os til Vestmannaøerne. På hovedøen Heimaey vil der være sightseeing med bus om formiddagen og derefter et par timer til at nyde sin frokost på en af de hyggelige cafeer. Eftermiddagen tilbringer vi ombord på et lokalt skib, der sejler os rundt blandt de øvrige 13 øer og går tæt på Surtsey, der steg op af havet i 1963 og i dag er på UNESCOs verdensarvområde. Det er ikke muligt at gå i land på selve øen. Vi vender tilbage sent på eftermiddagen og kører med vores bus til Hotel Örk eller tilsvarende, hvor vi spiser og overnatter. Hotellet er beliggende i drivhus- og spabyen Hveragerdi, midt i et meget aktivt geotermisk område.

 

Dag 7 - Hveragerdi

Efter morgenmaden aflægger vi besøg i det nyeåbnede Lava Museum før turen går mod drivhusbyen Hveragerdi, med overnatning på Hotel Örk. Denne gang vil der være tid til at udforske dette spændende geotermiske område, der blandt andet byder på skønne vandreture. Elvene er naturligt opvarmede og dette gør, at man har mulighed for en forfriskende dukkert - så husk badetøjet uanset årstid! Skulle aftenen være kold og klar er der meget store chancer for at nyde de dansende, spøgelsesagtige nordlys - hotellet tilbyder "Nordlys Alarm". Der vil være middag på hotellet og overnatning.

 

Dag 8 - Reykjavik

Efter morgenmaden fortsætter vi til Reykjanes halvøen for sightseeing - husk at pakke badetøj og håndklæde separat, da turen inkluderer et besøg i Den Blå Lagune. Vi besøger blandt andet broen mellem det amerikanske og europæiske kontinent, samt det meget ildelugtende geotermiske område, Gunnuhver i Grindavik. Den afslappende prik over I´et ovenpå en begivenhedsrig ferie, vil helt afgjort være det halvanden time lange ophold i Den Blå Lagune. Den Blå Lagune ligger, med sin geotermiske opvarmede sø og det fosforblå vand, omgivet af lavamark og sorte sandstrande, på listen over verdens 10 bedste spaområder. Lette om hjerterne kører vi til Reykjavik med guidet city-sightseeing og resten af aftenen vil være til egen rådighed. Reykjavik byder på et hav af helt fantastiske restauranter, men ønsker man at nyde sin middag i fredelige omgivelser på hotellet, kan en sådan tilkøbes. Overnatning på Grand Hotel Reykjavik eller tilsvarende.

 

Dag 9 - Afrejse

Tidlig morgenbuffet og afgang med privat bus fra hotellet til Keflavik lufthavn. Hjemrejse til København.

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94