Farmhouses, generel information

Nordatlant Rejser

Vatnajökull

 

Generel information og FAQ´s omkring overnatning på Farmhouses i Island

 

 

Er det let at finde overnatningsstedet?

De fleste steder er markerede på mere detaljerede kort og på vejskilte og har et flag med Icelandic Farm Holidays logo ved indkørslen. Vi råder imidlertid rejsende til at købe gode kort (f. eks. 1:500 000) og til at gennemgå ruten forud for rejsen. Velegenede kort er inkluderet i alle vores kør-selv pakker. Skulle I føle Jer faret vild, bedes I ringe til de pågældende værter og spørge om vej. Stort set alle islændinge taler engelsk og er meget hjælpsomme!

 

Er der parkeringsmuligheder ved overnatningsstedet?

Ja, der er parkeringspladser på eller i tæt nærhed på Jeres overnatningssted og skulle I være i tvivl, kan I altid spørge værterne til råds. Skal I overnatte på en gård, bedes I tage hensyn til dyrene og ikke parkere for tæt på deres græsningssteder.

 

Tider for check ind og -ud?

Som hovedregel kan check-in foregå efter kl. 14:00 og check-out før kl. 12:00, men dette kan dog variere fra sted til sted. Vi beder Jer venligst give værterne besked, hvis I ankommer efter kl. 18:00.

 

Er overnatning i hytter velegnede til børn?

Ja! Rent faktisk er langt de fleste overnatningssteder med selvforsynende hytter, B&B´s og gårde ideelle for børnefamilier. De har ofte legepladser, dyr eller børnevenlige aktiviteter.

 

Hvad er forskellen på dobbelt og twin værelser?

Et dobbelt værelse råder over en queen eller king size seng fortrinsvis for par. Et twin værelse råder over 2 enkelt senge. Langt de fleste overnatningssteder tilbyder ekstra opredning mod et mindre tillæg.

 

Hvad er standard senge størrelser?

De mindste senge på vores Farmhouses er 90 cm x 200 cm på en enkelt seng og 140 cm x 200 cm på en dobbelt seng. Den mest almindelige størrelse på en dobbelt seng vil være 180 x 200 cm.

 

Kan vi spise middag på overnatningsstedet og hvad kan vi forvente at få serveret?

Det er muligt at spise middag de fleste steder. Visse overnatningssteder, i særdeleshed ude på landet, har fantastiske restauranter med anerkendte køkken-chefer. Andre steder tilbyder man mere traditionel hjemmelavet mad baseret på lokale råvarer, såsom geotermisk producerede grøntsager, økologisk ko og lam, nyfanget fisk og hjemmebagt brød (evt. også geotermisk bagt). Det forholder sig sådan, at mange besøgende i Island bliver meget positivt overraskede over madens høje kvalitet. Der serveres som regel middag mellem kl. 19:00 og 22:00. Hvis det er muligt, bedes I venligst ringe og bestille bord inden kl. 14:00 samme dag.

 

Er morgenmad inkluderet i prisen og hvad kan vi forvente at få serveret?

Morgenmad er inkluderet i vores kør-selv pakker, med mindre der er overnatning i en selvforsynende hytte eller i en lejlighed. Dette vil blive oplyst i forbindelse med booking. Islandsk morgenmad er typisk "Continental", lidt men godt på de mindre steder og buffet de større steder bestående af brød og toast med forskelligt pålæg (smør, marmelade, ost, skinke, æg og grøntsager) samt frugt, juice, te og kaffe.

 

Skal vi selv medbringe sengetøj?

Nej, for hvad angår vores kør-selv pakker er sengetøj inkluderet i prisen. I selvforsynende hytter, er det ikke inkluderet og skal lejes forud for ankomst.

 

Skal vi forudbestille aktiviteter på Farmhouses såsom hesteridning?

Som regel kan diverse aktiviter bookes på stedet; Dagsture og ture længere varighed skal dog bookes forud for ankomst. Vi står naturligvis til rådighed for forudbestilling af ture.

 

Er overnatningsstederne røg-fri?

Ja - det er de alle!

 

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94