Strikke Workshops i Island

Islandsk strik - et populært håndværk

 

Island - den ultimative strikkedestination

Alle former for strik er populært i Island og der er gamle tilknyttede traditioner i forbindelse med islandsk strik. Man finder strikkeklubber over alt i Island, og man vil se islændingene stolte gå med deres "lopapeysa" uldsweatre.

 

I samarbejde med Kalla fra Esja Travel, tilbyder vi stikke-work-shop, der har strik som det naturlige omdrejningspunkt, krydret med skønne naturoplevelser, udflugter og yderst velsmagende mad tilberedt af lokale råvarer.

 

Nordlys i Island

Da nogle vores afgangsdatoer ligger i sæsonen for nordlys vil disse kunne opleves på de kolde klare vinternætter. Overnatnings stedet ligger på landet uden "lysforurening", hvilket øger chancerne for at se nordlys betydeligt.

 

Strikke Workshop i Vestisland, 5 dage / 4 nætter (eller flere)

Vestisland er et perfekt område når det handler om strik, da der her findes en årelang tradition for strikning. Dette i kombination med udflugter i Vestislands smukke natur, strikkeundervisning i hyggelige og hjemlige omgivelser samt forskellige workshops imødekommer alle ønsker en strikke interesseret måtte have. Der vil være overnatninger på det hyggelige Borgarnes B&B i værelser med delt bad og toilet og under hele opholdet vil man blive ledsaget af Ragga, der både fungerer som guide og strikkeinstruktør. Ønsker man at forlænge sit ophold med ekstra nætter i Reykjavik, er dette naturligvis muligt. Nordatlant Rejser står gerne til rådighed for booking.

 

Dag 1: Transfer fra lufthavnen i Keflavik til Borgarnes og aftensmad. Overnatning Borganes B&B (http://borgarnesbb.is/home/)

 

Dag 2: Efter morgenmaden start af strikke-work-shop og efter frokost til Hvanneyri landsbyen for at besøge uld-farver Gudrun Bjarnadotir: Vi lærer om farvning af uld med islandske planter. På vejen tilbage til Borganes B&B besøges Ullarselid Uld Center. Aftensmad på Borganes Settlement Center, hvor vi vil høre om de islandske sagaer og Vikingers første bosættelser. Overnatning Borganes B&B

 

Dag 3: Efter morgenmad igen strikke-work-shop. Frokost er på Njarteyjarsandur bondegård, hvor vi lærer mere om islandsk uld. Senere besøges Haafell Gede Center, hvor der serveres kaffe og pandekager lavet af gedemælk. Endelig besøges Ljomalind Farmers Marked med lokal husflid og smagsprøver fra lokale bønder. Aftensmad og overnatning Borganes B&B.

 

Dag 4: Stikke-work-shop er planlagt for hele dagen, men vi får også besøg af Rita fra Grenigrdi, der vil undervise i uldspinding. Dette er sidste aften så middag er i Edda's World (kombineret restaurant og Nordbo museum).

 

Dag 5: Morgenmad og transfer til Keflavik for afrejse.

 

Afrejser of priser:

13-17 Februar og 20-24 marts 2018 : 20.000 kr. pr. person i dbl.vær og tillæg for enk.vær 1100 kr

16-20 Oktober og 20-24 November 2018: 20.800 kr pr. person i dbl. vær og tillæg for enk.vær 1200 kr

 

Priser er ikke inklusiv fly til Island - se venligst vores info om fly

 

 

Praktisk information

Dette er en eksklusiv rejse i mindre grupper med max. 8 deltagere på hvert hold.

For booking, kontakt venligst Nordatlant Rejser. Vi foretrækker den direkte kontakt med vores gæster.

Strikkematerialer købes på førstedagen. Man kan enten vælge, selv at have pinde med eller bestille dem forhånd. Islændinge strikker, som vi gør her i Danmark (og ikke som englændere eksempelvis).

Lopapeysa (sweater) voksen koster ca. 550 kr. Til barn koster det ca. 500 kr.

Tax free anbefaler vi, at man gør brug af i Keflavik lufthavn. Vin, øl og spiritus er dyrt i Island og sælges kun i de statsdrevne butikker, på barer og i restauranter.

Tøj skal være i flere lag og gode vandtætte vandrestøvler anbefales. Og husk badetøj for en sikkerheds skyld. Vejret er meget omskifteligt og det er ikke umuligt, at opleve 2 årstider på en og samme dag.

Udflugter i Reykjavik er der mange af og der er meget der kan opleves! Vi står gerne til rådighed for booking.

Valutaen i Island er islandske kroner ISK og kreditkort accepteres i alle større forretninger, på restauranter og lignende. Undgå for så vidt det er muligt, at veksle for mange penge.

 

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94