Sydisland & Østgrønland

Nordatlant Rejser

 

Sydisland & Østgrønland

 

Fontana Spa

Island og Østgrønland kombineret

Med dette helt nye 8-dages program får vores gæster nu muligheden for at kombinere Island med Østgrønland - 2 unikke destinationer der tilsammen udgør en uforglemmelig ferie!

Golden Circle & Østgrønland

I denne pakke er der overnatninger på samme centralt beliggende hotel i Reykjavik, hvorfra man har mulighed for at deltage på et utal af udflugter (tilkøb) ud over den inkluderede heldagstur, Golden Circle, med engelsk talende guide (i samarbejde med Reykjavik Excursions). Der er også tid til at suge den helt specielle stemning til sig i Islands hovedstad og nyde alt hvad den har at byde på.

 

Golden Circle turen er den mest populære udflugt fra Reykjavik med besøg i Thingvellir Nationalpark, det imponerende vandfald Gullfoss og Geysir med de 2 gejsere Geysir og Strokkur. På denne udgave af Golden Circle har vi desuden inkluderet et afslappende besøg i Fontana Spa.

 

Efter 2 dage i Island går turen til Østgrønland, for yderligere 3 nætter i henholdsvis Kulusuk og Tasiilaq med rige muligheder for at nyde dette fascinerende område på egen hånd eller for at deltage på spændende udflugter inden der returneres til Reykjavik for 2 nætter.

 

Østgrønland - Kulusuk og Tasiilaq

Indtil for blot godt 100 år siden levede østgrønlænderne isoleret fra resten af verden, hvilket har sat tydelige spor. Sproget er anderledes og kulturen dybt forankret i myter og sagn, der bl.a. andet kommer til udtryk i den lokale husflidskunst i form af Tupilakker udskåret i ben og tand. Indfaldsvejen til Østgrønland er Kulusuk, der ligger på en lille klippeø mellem takkede fjelde, nær langstrakte fjorde med aktive bræer og isbjerge. Landskabet er perfekt at vandre i bl.a. til toppen af fjeldet Isikajia, hvorfra man har en betagende udsigt over Danmarksstrædet. Fra Kulusuk flyves med helikopter til Tasiilaq (tidligere Angmagssalik), der på trods af kun ca. 2000 indbyggere er den største by i Østgrønland. En rejse til Kulusuk og Tasiilaq er nok det tætteste man kan komme på et besøg til "det gamle Grønland".

Transportbetingelser

Klimatisk og infrastrukturelt er Grønland en ret speciel destination. Vedr. de særlige betingelser, klik venligst her.

Program for "Sydisland & Østgrønland"

Juli & August 2016: Daglige afgange fra Reykjavik

Juni 2016: Man-, ons-, tors-, fre- og lørdage fra Reykjavik

 

Dag 1

Individuel ankomst til Keflavik og transfer med "Airport Express" til hotel i Reykjavik

Overnatning på Hotel Frón eller lignende hotel i Reykjavik

 

Dag 2

Golden Circle, heldagstur

Spa ophold i Fontana Spa

Overnatning som dag 1

 

Dag 3

Individuel transfer til Reykjavik lufthavn (max. 10 min. kørsel fra Reykjavik centrum)

Afrejse med Air Iceland til Kulusuk, Østgrønland (ca. 2 timers flyvning)

Kort vandring til Hotel Kulusuk og frokost

Eftermiddagen til fri disposition evt. til udflugter. Kan forudbestilles eller bookes på hotellet

Aftensmad og overnatning på Hotel Kulusuk

Dag 4

Med helikopter til Tasiilaq (tidligere Angmagssalik)

Frokost på hotellet

Dagen til fri disposition

Aftensmad og overnatning på Hotel Angmagssalik

 

Dag 5

Dagen til fri disposition i Tasiilak for evt. udflugter

Frokost, middag og overnatning som dag 4

 

Dag 6

Transport til heliporten og med helikopter til Kulusuk

Direkte fly til Reykjavik

Individuel transfer til Hotel Frón i Reykjavik

Overnatning som dag 1

 

Dag 7

Dagen til fri disposition i Reykjavik med Reykjavik Welcome Card, 24 timer

Overnatning som dag 1

 

Dag 8

Transfer med "Airport Express" to Keflavik Lufthavn og individuel afrejse fra Keflavik

 

Pris pr. person i delt dbl. værelse: 14.500 kr.

Enkeltværelses tillæg: 2.600 kr. samlet for alle nætter

 

Inkluderet

  • Air Iceland fly Reykjavik-Kulusuk/Kulusuk-Reykjavik, 20 kg. bagage, skatter og afgifter
  • Helikopter Kulusuk-Tasiilaq/Tasiilaq-Kulusuk
  • Lufthavnstransfers Keflavik Lufthavn til hotel i Reykjavik og retur
  • 4 nætter på hotel med morgenmad i Reykjavik
  • 3 nætter på hotel i Østgrønland med helpension
  • Golden Circle Tur og entre til Fontana Spa

 

Ikke inkluderet

  • Udflugter, der ikke er anført ovenfor
  • Fly København-Keflavik og retur (se info om fly ved at klikke her)
  • Transport fra hotel i Reykjavik til Reykjavik Lufthavn og retur
  • Enkeltværelses tillæg

 

Fly København-Keflavik: Da flypriser varierer stærkt fra dag til dag har vi valgt at tilbyde denne rejse uden fly. Søg venligst selv billigste pris på www.wowair.dk eller på www.icelandair.dk. Vi står naturligvis til disposition ved flybooking.

Kulusuk

 

Klik her for uforpligtende tilbud eller booking

Teknisk arrangør: Greenland & Iceland Travel Service

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2566 E-mail: mail@gandits.com Tlf. 46 98 90 94